UdstyrsguideRejseTips
Sprog
Skisportssteder taet paa Munchen

Vi ved, at Tyskland er kendt for sine livlige byer, som tilbyder massere af tradition, historie og kultur; og München er ingen undtagelse fra denne regel. Beliggende i den historiske delstat Bayern, i det sydlige Tyskland, ligger denne charmerende by. Mange tager til München for dens berømte Oktoberfest og dens neo-gotiske arkitektur. Men hvis du sænker øllen et øjeblik, og vender blikket ud forbi de historiske kirker, vil du se de magiske snedækkede bjergtoppe, som udgør de bayerske og tyrolske Alper.

München

Hvad mange ikke er klar over, når de besøger München, er de kun skal køre lidt over en time, for at ramme de snedækkede bjerge med et overflod af idylliske skisportssteder at vælge imellem. Du kan stå på en pist i de bayerske alper inden for kun 70 minutter, og du kan drikke en øl i en afterski-bar i Østrig inden for 90 minutter. Lad os male billedet; du tjekker vejrudsigten kl. 8 om morgenen, og opdager, at der er faldet massere af frisk sne hen over natten, bare rolig, du kan være på pisterne allerede kl. 10 om formiddagen samme dag. Alternativt kan du pakker bilen en fredag ​​aften, have en fantastisk weekend i bjergene, og være tilbage i München mandag morgen. Mulighederne er uendelige, så sørg for, at du ikke begrænser dig selv ved kun at opleve storbyens skønhed - Hiv fat i dine venner og opdag det bedste, naturen har at tilbyde.

Psssst! Har du brug for nyt skiudstyr til din skitur? Så se de store sortiment hos Ridestore:

Ski jakker herre | Skibukser herre
Ski jakker dame | Skibukser dame

Rejsen til München

Rejsen til München

München lufthavn ligger ca. 40 minutter nord for byen, og har fantastiske offentlige transportforbindelser, så det er nemt at komme direkte fra lufthavnen til byens centrum. Der er et tog, som tager 40 minutter, og der er regelmæssige busser, så det kunne virkelig ikke være enklere. Hvis du flyver til München, og med planer om at drage mod sneen, anbefaler vi, at du tilbringer et par dage i byen, da du alligevel er nødt til nærmest at køre direkte igennem byen for at komme sydpå til bjergene.

Fra lufthavnen til enten de bayerske Alper eller Østrig, kan du nemt leje en bil, bestille privat transport eller tage en af de mange busser, der vil bringe dig direkte til skisportsstederne. Nogle skisteder har endda togstationer, som bl.a. Zugspitze, hvor du nemt kan komme til fra Münchens hovedbanegård.

Hvis du i stedet vil tage på en europæisk bilferie, er München perfekt beliggende, og du kan komme dertil fra andre storbyer, som Paris på under 8 timer, eller Wien indenfor 5 timer - eller hvis du vil køre direkte hjemmefra til München, er det også muligt indenfor en (lang) dags kørsel.

Hurtig søgning: Skisteder nær München

Skisportssteder som ligger 1 time fra München

Vi vil starte vores liste med at snakke om de skisportssteder, som ligger så tæt på München at de snildt kan besøges som en dagstur, når sneen daler og forholdene er gode for skiløb. Disse skisteder kan nemt kombineres med en storbys ferie, så du kan få det bedste fra begge verdener.

Spitzingsee - Tegernsee

Spitzingsee - Tegernsee
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
Hotel

Hvor: Oberbayern, Bayerske Alper, Tyskland
Afstand fra München: 1 time 11 minutter (93,6 km)
Størrelse af skiområde: 20 km 
Højde: 980 m – 1580 m

Lidt over en time fra München finder den utrolige alpine region Tegernsee-Schliersee, som har flere skisportssteder i området. Spitzingsee - Tegernsee er et hyggeligt, charmerende og traditionelt bayersk vidunderland, der vil danne rammen om en dejlig familie-tur. Der er massere af pister for de små og dem som er nybegyndere, mens de let øvede og erfarne skiløbere og snowboardere kan nyde de moderne sne-faciliteter og snowparken. Hvis du finder dig selv i en situation, hvor du har kørt på alle pisterne, er der masser af langrend at kaste sig ud i, og der findes et lukket skisportssted på den anden side af søen, som vil give ro og fred.

Ridestore Anbefaling:

Snowparken er besøget værd for alle adrenalin-junkierne og freestyle skiløbere og snowboardere derude.

Brauneck – Lenggries/​ Wegscheid

Brauneck – Lenggries/​ Wegscheid
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel

Hvor: Tölzer Land, Oberbayern, Tyskland
Afstand fra München: 1 time 13 minutter (94,6 km) 
Størrelse af skiområde: 34 km 
Højde: 700 m -1712 m

Brauneck er et af Bayerns mest populære skisteder, fordi det ligger så tæt på München, men også fordi det simpelthen oser af bayersk charme. Når du tænker på et traditionelt tysk sted, så tænker du egentlig nok på Brauneck. Skisportsstedet er hjemsted for skiområderne Lenggries og Wegscheid, som har et stort udvalg af pister for hele besætningen. Selvom skistedet er populært og fuld af klassiske tyske vibes, er der også moderne faciliteter til at imødekomme alle gæster, for de har heldigvis investeret meget i både liftsystemer og snemaskiner.

Ridestore Anbefaling:

Prøv VM-pisten og Waxensteinabfahrt pisten, hvor du kan køre helt ned til dalen.

Oberaudorf-Hocheck

Oberaudorf-Hocheck
Liftkort
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel

Hvor: Chiemsee Alpenland, Oberbayern, Tyskland
Afstand fra München: 1 time 20 min (124 km) 
Størrelse af skiområde: 8 km 
Højde: 476 - 900 m

Oberaudorf - Hocheck er et lille skisted, som alligevel har meget at tilbyde, og byder på alt, du har brug for, til en miniferie eller dagstur fra München. Da skisportssteder har en forholdsvis lav beliggenhed, kan sneforholdene være temperamentsfulde, så det er ideelt at besøge pisterne inden for et par timer, hvis der er faldet et godt lag af det hvide pudder. Dette hyggelige skisportssted er perfekt til familier med masser af aktiviteter for børn, når de har gennemført alle pisterne, som blandt andet en episk 3 km lang kælkebakke.

Ridestore anbefaling:

Bliv en aften, og prøv de 3 km oplyste pister, der holder åbent for magisk natskiløb.

Skisportssteder om ligger over halvanden time fra München

Vi vil nu gå videre og snakke om de skisportssteder, som ligger lidt længere væk fra byen. De kan stadig besøges som en dagstur, men hvis du vil have mest mulig tid på ski, bør du overveje at overnatte på skistedet. Men selvom transporttiden er lidt længere, venter der skiløb i verdensklasse, når du først kommer frem til et af disse skiområder.

Kitzbühel

Kitzbühel
Liftkort
€€€
Udstyr
€€€
Mad
€€€
Hotel
€€€

Hvor: Kitzbühel distriktet i Tyrol regionen, Østrig
Afstand fra München: 1 time 25 mins (125 km)
Størrelse af skiområde: 188 km
Højde: 800 m - 2000 m

Kitzbühel er et verdenskendt skisportssted, som tiltrækker sne-entusiaster fra hele verden, og da det ligger så tæt på både Salzburg og lufthavnen, er det nemt at besøge. Dette skisted, som er på ønskelisten for mange skiløbere, er high-end, lidt fancy og ret dyrt, men det betyder også at du kan forvente en høj kvalitet blandt faciliteterne, restauranterne og selvfølgelig afterski mulighederne. Der er også et utroligt varieret terræn og et kæmpe stort skiområde at udforske, hvis du ikke har for travlt med at spise og drikke.

Ridestore Anbefaling:

Book en tur hertil i januar, for at se det berømte  Verdensmesterskab i Downhill, hvor byen bliver endnu mere levende, og mærk stemningen omkring denne historiske konkurrence.

Söll

Söll
Liftkort
€€€
Udstyr
€€
Mad
€€€
Hotel
€€

Hvor: Brixental-dalen i Kufstein distriktet, Østrig 
Afstand fra München: 1 time 25 min (145 km)
Størrelse af skiområde:  288 km
Højde: 620 m – 1957 m

Söll er et charmerende skisportssted, som er en del af det episke Ski Welt Wilder Kaiser-Brixental område, så du kan få adgang til 288 km af varierede terræn og uendelige pister. Selve skistedet har en relativt lav beliggenhed, som betyder, at det er omgivet af store træer, hvilket giver beskyttelse, når uvejret kommer. Byen er ikke for dyr i forhold til mange andre østrigske skisportssteder, så du kan  få det meste ud af den livlige afterski stemning og besøge restauranter uden at knække kontoen, win-win!

Ridestore Anbefaling:

Söll er kendt for sit natskiløb med 11 km af pister, der er oplyst om natten fra onsdag til lørdag, så sørg for at opleve magien ved natski mindst én aften på din skitur.

Wörgl

Wörgl
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€€

Hvor: Kitzbühel distriktet, Tyrol, Østrig
Afstand fra München: 1 time 25 min (147 km)
Størrelse af skiområde: 288 km
Højde: 620 m - 1957 m

Wörgl er et andet skisportssted, som er en del af det episke Ski Welt Wilder Kaiser - Brixental super-skiområde i Østrig. Det er er herligt, at der findes sådan et utroligt skiområde inden for 2 timers kørsel fra  München. Wörgl er en tyrolsk by, som er ret stor sammenlignet med mange østrigske skisteder, så der er travlt, og du kan forvente en fantastisk atmosfære. Selvom byen ikke ligger direkte ved pisterne, bruges det som en populær base for mange, da det giver god adgang til forskellige skiområder i Østrig.

Ridestore Anbefaling:

Sørg for at leje en bil, så du kan få hurtigt adgang til de nærmeste pister, som ligger mindst 10 km væk fra byens centrum.

Scheffau am Wilden Kaiser

Scheffau am Wilden Kaiser
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€

Hvor: Kufstein distriktet, Sölllandl, Østrig
Afstand fra München: 1 time 27 min (145 km) 
Størrelse af skiområde: 288 km
Højde: 620 m – 1957 m

Endnu et skisportssted, som ligger under 90 minutter fra München, og tilbyder let adgang til Ski Welt Wilder Kaiser-Brixental skiområdet. Blot 2,1 km fra byens centrum finder du liftene til noget af Østrigs bedste skiløb, så dette er et ideelt sted for dem, der ønsker at bruge mere tid på pisterne end i barerne. De lokale pister i Scheffau er kendt for at være godt dækket med sne, og forbliver i god stand gennem hele sæsonen. Men vi vil alligevel anbefale at bruge lidt tid på at besøge i den hyggelige landsby, som siges at være et af de smukkeste i område, og står i stærk kontrast til sin søster-by, Söll, som er kendt for at være en partyby. Du kan forvente alpine bygninger og rustikt mad, der er perfekt efter en lang dag fyldt med oplevelser på de mange pister.

Ridestore Anbefaling:

Hvis du vil prøve de nærliggende skisteder, eller hvis sneen er temperamentsfuld, så sørg for at købe Kiztbüheler Alpen-liftkortet for at få adgang til samtlige skisportssteder.

Ellmau

Ellmau
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€

Hvor: Wilder Kaiser regionen i Tyrol, Østrig
Afstand fra München: 1 time 34 min (151 km)
Størrelse af skiområde: 288 km
Højde: 620 m – 1957 m

Ellmau er heldig at være super tæt på både München og lufthavnen, og samtidig være en af landsbyerne, som er en del af Ski Welt Wilder Kaiser-Brixental skiområdet, der er ét af Østrigs største skisportssteder. Ellmau er i sig selv en smuk landsby med en flot alpin kirke i centrum, der skaber en dejlig, hyggelig atmosfære. Det er også populært for familier med massere af faciliteter til alle aldre, men du vil nok opleve, at du vil være så optaget på pisterne, at du sandsynligvis ikke har meget tid til at udforske meget andet.

Ridestore Anbefaling:

Besøg Alpeniglu-Dorf, som er en igloo-landsby i Hochbrixen, der er  en perfekt vinter turistattraktion.

Nesselwang - Alpspitze

Nesselwang - Alpspitze
Liftkort
€€
Udstyr
Mad
Hotel

Hvor: Ostallgäu, Bayern, Tyskland 
Afstand fra München: 1 time 37 min (130 km) 
Størrelse af skiområde: 8 km 
Højde: 476 - 900 m.

Nesselwang er ikke ligefrem det største skisted i Tyskland eller de omkringliggende Alper, men det besøget værd for sin traditionelle bayerske stil. Du kan nemt besøge stedet som en dagstur fra München, eller hvis du er på en tur gennem de mange skisportssteder i Bayern, og det er uden tvivl værd at stoppe her for at prøve snowparken og nyde den fantastiske udsigt. Selvom det ikke er et højtliggende skisportssted, er der en imponerende 600 meters lodret stigning!

Ridestore Anbefaling:

Nesselwang har en af de bedste snowparker i Tyskland, så det bør være på ønskelisten for alle dem, som elsker at lave tricks i parken.

Zugspitze

Zugspitze
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€

Hvor: Wetterstein-bjergene, Zugspitz regionen, Oberbayern, Tyskland.
Afstand fra München: 1 time 45 min (117 km)
Størrelse af skiområde: 20 km 
Højde: 2,000 - 2,720 m

Under 2 timer fra München kan du finde et af Tysklands mest episke skisportssteder. Hvorfor er det så episk? For det første er det hjemstedet for Tysklands højeste bjerg på 3000 meter, og du kan stå på ski over trægrænsen i 2720 meters højde (så du kan føle, at du flyver over skyerne). Udover den fantastiske udsigt, som dette bjerg tilbyder, betyder den høje beliggenhed også, at det er et af de mest snesikre skisteder i området. Forvent masser af sne og en lang sæson, især på Schneeferner-gletsjeren. Pisterne er ideelle for let øvede skiløbere og snowboardere med røde pister i massevis, og for dem, der leder efter mere udfordring, er der masser af freeride muligheder at kaste sig ud i.

Ridestore Anbefaling:

Hvis du ikke er bange for højder, skal du tage op til AlpspiX-udsigtsplatformen, der er to 'flydende' platforme, som stikker ud fra bjerget, hvor du kan opleve den utrolige udsigt over Höllental-dalen.

Afrunding

Så det var det, 10 episke skisportssteder og bjerglandsbyer, som alle ligger inden for 2 timers kørsel fra München. Mulighederne for gode skisteder i dette område er nærmest uendeligt, og de har alle en vis charme, så der er noget for enhver sne-entusiast. Du kan hoppe i bilen eller på en bus, og få en fantastisk weekend med massere af skiløb og afterski i Østrig, eller du tage en last-minute tur med familien, hvis der pludselig er gode sneforhold. Uanset hvad, hvis du overveje en skitur til bjergene, kan du fra München komme til pisterne lige så hurtigt, som du kan pendle på arbejde.

Afrunding

PS

Hey, en kort bemærkning fra din ven Angelica her. Alle oplysninger var korrekte da denne artikel blev skrevet, og informationen blev samlet gennem undersøgelser, omfattende viden og erfaring. Men ting ændrer sig i forskellige perioder  af sæsonen, og nogle hjemmesider giver forældede oplysninger, og links kan ændre sig over tid.

Måske har du nogle bedre oplysninger at tilbyde her, eller har opdaget nogle tillæg eller ændringer, der skal laves til artiklen. I så fald er du velkommen til at kontakte os og vi vil overveje at tilføje dem! Tøv ikke med at kontakte mig. . .

Læs Mere: