UdstyrsguideRejseTips
Sprog
bedste vandreture i Spanien

Når du tænker på Spanien, kommer du nok til at forestille dig varmt vejr, solrige strande og afslappende ferier, hvor du nyder en cocktail ved poolen. Dette lyder selvfølgelig dejligt, men Spanien har så meget mere at byde på! Det er et smukt land med et unikt og varieret terræn, hvor du kan opleve alt fra øde sletter til frodige vulkanske øer og vilde bjerge, der kan konkurrere med dem, du kender fra Alperne. Der er uendelige mængder af vandreruter og vandrestier at vælge imellem, så der er noget for enhver smag og niveau.

Vi har samlet en liste over nogle af de bedste ruter til vandreture i Spanien for at vise dig, hvor alsidigt dette smukke middelhavsland er, og hvor utroligt det er at udforske til fods.

spain cathedral

Pssst - Hvis du mangler outdoor jakker og outdoor bukser til dit næste eventyr i naturen, så kan du tjekke de nye populære kollektioner ud her.

Hvordan er vejret i Spanien?

Som du nok allerede har gættet, så er vejret i Spanien om sommeren ganske fremragende, for Spanien er faktisk det mest solrige land i Europa med omkring 300 solrige dage om året, så du kan være ret sikker på, at vejret holder, selv hvis du planlægger vandreturen på forhånd. 

Temperaturerne ændrer sig dog meget afhængigt af, hvor du er i Spanien, men generelt kan sommertemperaturerne strække sig fra 23 grader til 40 grader celsius. Grundet de høje temperaturer, er det ikke altid rart (eller anbefalet) at tage på vandretur i højden af sommeren, så hvis du planlægger at vandre i de varmere områder af landet, kan du med fordel tage afsted om foråret og efteråret, hvor vejret er mildere. Hvis du derimod har planer om at tage op og vandre i de høje bjerge, vil sensommer ofte være den bedste årstid, så du kan sikre at sneen er smeltet og at temperaturene ikke er for kolde - husk dog at medbringe masser af solbeskyttelse!

Quick find navigation

Ruta del Cares

h12
Photo credit to turismoasturias.es

Vandrerutens længde: 12 km 

Sværhedsgrad: Let

Velegnet til: Begyndere

Oplev en af de mest populære vandreture i Picos de Europa, som er en smuk bjergkæde i det nordlige Spanien. Turen tager dig gennem Cares kløften mens du følger Cares-floden fra Asterius regionen til Leon. Kløften mellem bjergene omtales også som den “guddommelige kløft”, og har en interessant historie, da det var den eneste vej mellem de to regioner i vintermånederne for århundreder siden. Denne relativt lette vandretur kan fuldføres på en dag, men vil holde dig underholdt hele vejen, mens du vandrer forbi grotter og smukke, naturlige klippeformationer.

Ridestore anbefaling: Medbring en picnic, som du kan spise i Cains, der er halvvejs, hvis du tager på en rundtur frem for at vandre fra A til B.

Pico Sobarcal

h13

Vandrerutens længde: 15,6 km 

Sværhedsgrad: Ekspert

Velegnet til: Erfarne bjergbestigere, der ikke er bange for højder

Tættere på den franske grænse med de franske Pyrenæer stående skarpt i det fjerne, finder du Pico Sobarcal-ruten. Denne vandretur kan klares på en dag, men lad dig ikke narre af den moderate stigning og medgørlige terræn, som du finder på den første del af ruten, da den sidste del nær toppen vil udfordre selv de mest erfarne bjergbestigere. På denne 5-7 timers tur kan du nyde en utrolig udsigt over Pyrenæerne, inden du tackler en barsk og vild sidste stigning til toppen af bjerget - men det er den ekstra indsats værd. Du vil nå en svimlende højde af 2269 m og en utrolig udsigt, du næppe vil glemme.

Ridestore anbefaling: Tjek vejret, læs op på ruten og medbring bjergbestigningsudstyr, så du er forberedt på den sidste strækning.

Cami Dels Ganxos

Cami Dels Ganoxs

Vandrerutens længde: 14,5 km 

Sværhedsgrad: Krævende

Velegnet til: Dem, der søger en udfordring

Dette er en stejl og udfordrende rute, som vil nydes af dem, der kan lide at presse sig selv til at tackle stejle og krævende stigninger. Stien starter og slutter ved Joanetes, og du ved, at du har nået toppen, når du kommer til Hermitage De Santa Magdalena på Les Agulles-bjerget. Du skal følge de gule markører på klipperne og træerne, mens du går gennem Cataloniens tætte og frodige skov. Ligesom den forrige rute her på listen, øges sværhedsgraden betydeligt i den sidste del af ruten, da du skal klatre op gennem klipperne ved brug kæder og metal håndtag, der er fastgjort til klipperne - lidt ligesom en via ferrata. Det kræver ikke specialudstyr, men er ikke uden risiko, så du skal være tryg ved højder.

Ridestore anbefaling: Medbring rigelig med mad og drikke for dagen, da denne rute ikke har nogen forfrisknings-muligheder.

Camino De Santiago

h15

Vandrerutens længde: 780 km 

Sværhedsgrad: Let til mellemliggende

Velegnet til: Dem, der gerne vil opleve en pilgrimsrute

Hvis du er bekendt med religiøse pilgrimsrejser i Europa, så kender du sikkert allerede til den berømte Camino de Santiago. Ruten er hele 780 km lang og tager omkring 40 dage at gennemføre, hvis du starter i Biarritz i Frankrig. Men du kan også vælge at starte ruten andre steder. Der er et utroligt samfund af pilgrimsrejsende, der begiver sig ud på denne vandretur af mange forskellige grunde, men går sammen undervejs for at nå slutdestinationen, Santiago de Compostela. Vandreruten er en forholdsvis nem og flad og en utrolig måde at opleve Spanien til fods på, men det kan selvfølgelig være hårdt for dem, der ikke er vant til at gå lange afstande i mange dage med rygsæk på. 

Ridestore anbefaling: Denne pilgrimsrejse er for mange en spirituel oplevelse ligeså meget som det er en vandretur, og hvis du ikke har 40 dage til at vandre i, behøver du ikke takle hele ruten på én gang. Du kan vælge at gøre det i etaper og sprede det ud over flere ferier til Spanien.

Penalara

h16

Vandrerutens længde: 7 km 

Sværhedsgrad: Let til mellemliggende 

Velegnet til: Begyndere og større grupper 

Penelara er det højeste bjerg i Sierra de Guadarrama nær Madrid, beliggende i Penelara nationalparken. Der er mange vandreruter at vælge imellem i nationalparken, hvoraf de fleste kan tackles på en dag (og nogle kan gennemføres på blot et par timer). Det er rigelig med interessant terræn, hvor du udover den smukke natur også kan se resterne af et gammelt skisportssted med gamle bjerghytter og afmærkede pister. En af hovedruterne er stien til Laguna Grande, som er en imponerende gletsjer-sø lige under den højeste top på 2592 meters højde. Der er nogle nemme ruter at udforske, men hvis du leder efter en udfordring, så tag til bjergenes top.

Ridestore anbefaling: Tjek vejret inden du tager afsted, da det kan være koldt og blæsende i disse bjerge, selv om sommeren.

Las Canadas

El Teide - Tenerife

Vandrerutens længde: 10 km 

Sværhedsgrad: Mellemliggende 

Velegnet til: Dem som gerne vil bestige høje bjerge

De Kanariske Øer er en gruppe vulkanøer beliggende i Atlanterhavet, og en af dem er Tenerife, som er hjemsted for den berømte Las Canadas vandrerute i Teide nationalparken. Der er mange vandreruter i nationalparken, men den klassiske Montana Blanca-rute vil føre dig til toppen af Teide-bjerget som har en svimlende højde på 3718 meter. Du skal skaffe tilladelse til at gå denne rute, så sørg for at planlægge i god tid, inden du tager afsted. Du kan tackle denne vandretur på en dag, hvis du tager en gondol det meste af vejen op, hvilket massivt reducerer længden til bjergtoppen. Men du kan også gå hele ruten selv, hvilket tager et par dage. Når du først er nået til bjergets top, vil du blive velsignet med den fantastiske udsigt over øen og nationalparken.

Ridestore anbefaling: Hvis du overnatter op i nærheden af toppen (camping), kan du stå op og se solopgangen fra 3700 meters højde.

Mulhacén

h18

Vandrerutens længde: 14,5 km 

Sværhedsgrad: Krævende

Velegnet til: Dem der gerne vil bestige et højt bjerg

Mulhacen er det højeste bjerg på det spanske fastland, og er en del af Sierra Nevada-bjergkæden med en tinde der når op til 3479 meter over havets overflade. For at tackle dette bjerg, kan du tage en bus fra Capileria, som tager dig til startpunktet på 2600m. Det er en forholdsvis nem vandretur, da stigningen ikke er for stejl og terrænet ikke er for krævende. Da bjerget ligger højt over trægrænsen, vil du vandre gennem et goldt, stenet terræn med en fantastisk udsigt over Middelhavet og de omkringliggende bjerge.

Ridestore anbefaling: Hvis du gerne vil gå en længere tur, kan du starte fra lavere nede af bjerget og sprede turen ud over to dage og overnatte i en bjerghytte (rifugio).

GR11 Ruten

h19

Vandrerutens længde: 820 km 

Sværhedsgrad: Ekspert

Velegnet til: Langdistance vandrere med erfaring i bjergene 

Hvis du vælger at tackle GR11-ruten, kan du forvente et episk spansk eventyr, der krydser de spanske Pyrenæer på langs. Denne kyst-til-kyst langdistance vandretur tager dig fra Hondarribia på Atlanterhavskysten til Cap de Creus ved Middelhavskysten. Denne ultimative vandretur i Spanien er opdelt i 46 sektioner, der hver tager omkring en dag at gennemføre. Du kan vælge at tackle dem alle på én lang tur, eller del hele ruten op i etaper, så du kan vandre i lige så mange dage, som du har til rådighed. Sektionerne er alle perfekt timet, så du kan starte/slutte et sted hvor du kan overnatte og evt. købe proviant. I løbet af denne 820 km rute vil du til fods opleve mange forskellige terræner, høj altitude, stejle stigninger, små, traditionelle landsbyer og smukke dale. Denne vandretur er derfor en spændende måde at opleve en autentisk del af Spanien.

Ridestore anbefaling: Forudbestil bjerghytterne en dag eller to på forhånd, da de har en tendens til at blive fuldt booket i højsæsonen.

Montserrat

h20

Vandrerutens længde: 5 km 

Sværhedsgrad: Let

Velegnet til: Dagsture fra Barcelona 

I Catalonien, blot 54 km fra Barcelona, er der et smukt kloster, beliggende højt på en bakke i Montserrat, som danner rammer for en populær dagstur fra storbyen. Tag toget fra Barcelona  til Montiserol, hvorfra du kan nå rutens startpunkt. Du vil hurtigt finde dig selv på en simpel sti, der bringer dig gennem et frodigt, grønt landskab. Der er en utrolig udsigt over dalen og interessante klippeformationer. Efter halvanden times vandring op ad bakke i varmen, kommer du til Santa Cova-klostret, som har historisk betydning for Jomfru Maria og en utrolig arkitektur.

Ridestore anbefaling: Tag en picnic med dig eller køb nogle friske ingredienser i en lokal butik, som du kan nyde på toppen, så du kan spise med en imponerende udsigt.

Las Fuentes Del Algar

h21
Photo credit to roundtowntravel.com

Vandrerutens længde: 1,5 km 

Sværhedsgrad: Nem

Velegnet til: Familier med børn

En tur til Algar-vandfaldene er ikke et stort vandreeventyr, men i stedet en dejlig gåtur gennem skoven og langs de naturlige pools som er dannet af vandfaldene. Algar-vandfaldene ligger omkring 3 timers kørsel fra det berømte Benidorm, så det er perfekt til en sjov dagstur med familien. Der er adskillige vandfald, som alle er omkring 15 m høje og skaber nogle spektakulære landskaber. Du kan gå rundt i skovområdet og udforske alle de forskellige krystalklare bassiner og de mange vandfald langs den markerede sti. Sørg for at medbringe dit svømmeudstyr på en varm dag, da børnene vil elske at springe i det kolde, klare vand.

Ridestore anbefaling: Besøg den nærliggende middelalderby Callosa for at opleve kulturen og smage traditionelle spanske retter.

Afrunding

Det var alt for nu, venner! 10 vandrestier i Spanien, som forhåbentligt har inspireret dig til at genoverveje den typiske spanske sommerferie. Der er virkelig noget for enhver smag, så hvis du ikke vil bruge 30 dage på at vandre over Pyrenæerne eller klatre op af klipper for at nå toppen af et bjerg, kan du stadig komme ud og udforske naturen ved at besøge et vandfald eller tage på en dagstur til en vulkan. Spanien er et fantastisk land, og det kan ikke fuldt ud værdsættes ved blot at blive på strandene. Prøv en af disse vandreture på din næste ferie til Spanien, uanset om du vælger en lang eller kort rute, og vi ved med sikkerhed, at du have en fantastisk oplevelse.

h22-2

Læs mere: