UdstyrsguideRejseTips
Sprog

25 hemmelige off-piste skiområder i Europa

Off-piste skiløb er en af vores favorit aktiviteter. Det giver en følelse af frihed, spænding og uhæmmet nydelse, som er godt for både krop og sjæl. Men hvor skal du tage hen, hvis du elsker denne form for skisport? Her vil vi dele 25 skisteder i Europa som byder på fremragende offpiste skiløb!

off-piste skiområder i Europa

Det er svært at forklare for nogen, der aldrig har prøvet køre offpiste på ski eller snowboard, hvordan det føles at køre freeride. Derfor syntes vi, at det var på tide, at vi sammensatte en liste over de 25 bedste hemmelige destinationer for off-piste skiløb i Europa. Dette vil forhåbentlig gøre det nemmere for dig, at planlægge dit næste freeride eventyr.

Vi elsker at køre gennem uberørt sne, og på disse ski-destinationer behøver du ikke konkurrere om at lave de første spor i sneen. Derfor tænkte vi, at vi ville dele vores viden, for der jo, hvad det handler om ikke? Del viden, opdag nye steder og nyd bjergene fuldt ud.

off piste skiområder

Psssst! Vil du stå skarpt på pisterne denne vinter? Se det nye sortiment til både mænd og kvinder her:

Hurtig søgning: 25 bedste off piste skiområder i Europa

Vores favorit off-piste skisportssteder i Europa

Vores mål var at skabe en artikel, som var en vidunderlig ressource for information om off-piste skisportssteder. Så læn dig tilbage, slap af med en varm kop te og læs artiklen fra start til slut, eller naviger blot til det land/skisportssted, som du er interesseret i at vide mere om. Det er let som ingenting.

La Mongie, Frankrig

La Mongie

La Mongie, også kendt som Grand Tourmalet Bareges, er et unikt skiparadis beliggende i Pyrenæerne, som kan prale af have det største skiområde i regionen. Men hvad der er endnu bedre, er at dette skisportssted har et specielt dedikeret off-piste område kaldet Nouvelle Glisse. Dette er et overvåget offpiste-område, der ligger på de tre sider af Pic du Midi: Bareges, Artigues-Campen og Taoluet. Enhver offpiste-spændingssøger kan frit vælge mellem et hav af forskellige ruter med masser af uberørt frisk pudder i dette mindre kendte skisted, som ligger væk fra Alperne. "La Mongie er paradiset for freeriding", så sørg for at opleve den dybe sne, før hemmeligheden er ude!

Hjemmeside: n-py.com
Instagram: @npyski

Orelle, Frankrig

Orelle

De fleste, der har opvokset med skiløb, har sikkert stået på ski i Les 3 Vallées i de franske alper, men hvad ikke alle har gjort, er at vove sig videre fra Val Thorens til den hemmelige 'fjerde dal'. Orelle har alle højdepunkterne i som du kender fra Les 3 Vallées med en snesikker højde på 2300 m, og derfor også luksussen af en lang sæson fra december til slutningen af maj, og selvfølgelig er den sammen med de andre skisportssteder en del af det største skiområde i verden. Men én ting Orelle ikke har, er skarerne af familier og piste-skiløbere. Nyd i stedet det dedikerede freeride-område i Maurienne-dalen sammen med andre (men ikke ret mange) ligesindede ekstrem-skiløbere, der elsker at køre off-piste.

Hjemmeside: Orelle.net
Instagram: Orelle_les3vallees

Sainte Foy, Frankrig

Sainte Foy

"St Foy har skabt et unikt kosmos, der tilbyder en hidtil uset bjergoplevelse, hvor du kan nyde fantastiske oplevelser i en fremragende adventure-legeplads...". Denne 'legeplads' ligger i Tarentaise-dalen, men er mindre kendt på grund af dens begrænsede on-piste skiløb. Men hvis du har hørt om stedet, så ved du nok, at St Foy engang var hjemsted for Free Ride World Tour kvalificeringerne. Det er et episk sted til at udvikle dine færdigheder på markerede men upræparerede sorte pister, som vil gøre gøre dig klar til det endeløse umarkerede backcountry. St Foy har 3 'freeride-zoner', som er nemme at tilgå, så du kan begynde dine episke dage med at køre off-piste tidligt fra morgenstunden.

Hjemmeside: Saintefoy-Tarentaise.com
Instagram: @Saintefoytarentaise

Pralognan-la-Vanoise, Frankrig

Prologan

Pralognan-la-Vanoise ligger i Savoie-dalen i Vanoise National Park, og er en destination, der helt klart er værd at udforske! Da det ligger i en nationalpark, er skisportsstedet godt beskyttet og bevaret, så omgivelserne er meget unikke, og skiller sig ud fra mange andre franske skisportssteder. Når du kører off-piste her, vil du være ét med naturen, mens du snor dig gennem skovene, finder hemmelige vandfald og måske spotter et par alpine vilddyr på vejen. Eller alternativt kan du starte højt oppe på gletsjeren ved Pointe de la Grande Casse på hele 3855 meters højde, og nyde at nedstige 2500 m offpiste på ski. Du vil uden tvivl opbygge en stor appetit, som er nem at tilfredsstille nede i den billedskønne landsby.

Hjemmeside: Pralognan.com 
Instagram: @Pralognanlavanoise

La Grave, Frankrig

La Grave

La Grave kalder sig selv for 'Freeride Landsbyen', og det er nemt at se hvorfor. De har en enestående markeret pist på gletsjeren, men resten en umarkeret og upatruljeret, så du kan få en "rigtig bjergoplevelse". Tag gondolen på 30 minutter op til 3200 meters højde og slip kreativiteten løs! Dette skisportssted opfordrer dig til at udforske det uberørte bjerg, og skabe din egne backcountry-skiruter i naturen. Dette kommer selvfølgelig med en advarsel, da det ikke er som de andre skisportssteder, du måske kender til. Denne frihed kræver et vist teknisk niveau, men endnu vigtigere er ydmyghed, ansvar og respekt for naturen. Men hvis du er en erfaren freerider og backcountry-junkie, er du i gode hænder i La Grave!

Hjemmeside: la-grave.com 
Instagram: @Telepheriquelagrave

Le Grand-Bornand, Frankrig

Le Grand Bornand

La Grand-Bornand ligger i Aravis-bjergkæden i Haute-Savoie. Kortet over pisterne ville vise et skisportssted, der er ideelt for familier og pisteskiløbere, men hvad kortet ikke viser, er det omfattende terræn, der er til rådighed i offpisten. Hvis du har lyst til en udfordring væk fra pisterne, vil du have nem adgang til freeride-skiområdet Mont Lachat de Chatillon, og du kan også køre off-piste i den yderste ende af Maroly-dalen. For dem, der ønsker at udvikle deres evner indenfor skiløb og bryde ind i freeride-verdenen, er La Grand-Bornand et godt sted at starte!

Hjemmeside: ski-lagrandbornand.com 
Instagram: @Lagrandbornand

Alta Badia, Italien

Alta Badia

I blandt de italienske sydtyrolske Dolomitter, finder du det billedskønne skiområde Alta Badia. Ved at besøge dette skisted, er du allerede et skridt foran, når det kommer til at undslippe folkemængderne, men sørg for at tage en 7-dages skitur, så du kan udforske de 7 off-piste ruter. Start med den let tilgængelige og afslappede Prati de Camera og afslut din uge med at skære ned ad de stejle og smalle vægge i Valscura Couloir, som kun kan tilgås med en stejl tur op, og kræver at du har udstyr til at rappelle - det er kun for erfarne freeriders, og kan evt. gøres med en guide. Alta Badia byder på en overraskende avanceret freeride oplevelse, og hvis du er klar til udfordringen, så ved du, hvor du skal booke din næste skitur til!

Hjemmeside: Altabadia.org
Instagram: @Alta_Badia_official

Arabba, Italien

Arabba

Arabba ligger i hjertet af det 1000 km lange Dolomiti Superski område i de italienske Dolomitter. Alene dette gør Arabba til en eftertragtet destination for en travl skiferie. Skisportsstedet er et af de højest beliggende i Italien, og de for det meste nordvendte pister byder på enestående snekvalitet det meste af sæsonen, hvilket er en god undskyldning for at starte din backcountry-karriere her. Offpisten er let tilgængelig fra pisterne og liftene og kræver ikke vandreture. Så når du besøger Arabba, kan du få det mest mulige ud af de fantastiske sneforhold, som du ikke får så let tilgængeligt i andre skiområder.

Hjemmeside: Arabba.it 
Instagram: @Arabba_dolomites

Alagna, Italien

Alagna

Den italienske skiby Alagna ligger i Monterosa skiområdet i Aosta-dalen. Stedet har et indiskutabelt ry blandt verdens erfarne skiløbere og snowboardere, og det siges at "Alagna er Monte Rosas off-piste paradis". Startende ved 3000 m på Indren-gletsjeren, vil du have adgang til et overvældende udvalg af patruljerede off-piste ruter, der matcher dine evner. Sus gennem det notorisk luftige pudder ved at gøre brug af Andrea Gallo's Pink Powder Guide, som tilbyder sikker men spændende rute-information, så du kan opleve dette freeride paradis for dig selv.

Hjemmeside: Alagna.it
Instagram: @Alagna.it

Pila, Italen

Pila

Det siges, at "Freeride er synonymt med frihed", så tag til Pila for at opleve denne enestående følelse af frihed for dig selv. Pila er det lille, lettilgængelige skisted, som ligger lige over byen Aosta, men bedøm ikke dette skisted efter dens størrelse, for den har meget at byde på! Begynd din episke dag ved Couis 1 liftstationen og udforsk Platta de Grevon på 2700 m, som er dedikeret til freeride. Denne uplejede piste vil udfordre og begejstre dig med hvert sving. Længere nede ved træerne kan du også bane dig vej gennem skoven, og det er her det virkelig sjove er! Pila byder også på smukke, præparerede pister, og på grund af dette, vil du sandsynligvis opleve, at du vil være en af de få, der søger offpiste ud i det mere krævende terræn. Det vil være et sandt uberørt eventyr hver gang.

Hjemmeside: Pila.it 
Instagram: @pilaaostavalley

Andermatt, Schweiz

Andermatt

Andermatt i de schweiziske Alper er en smuk lille landsby med begrænsede pister, men lad dig ikke narre af det første indtryk. Gemsstock-bjerget på 3000 m kan nås med en lift, og derfra kan du kaste dig ud i nogle seriøse off-piste ruter. Terrænet er så varieret, at du vil skulle kæmpe for at køre den samme rute to gange. Nogle af ruterne er velkendte for deres korte men stejle 500 m nedstigninger, som helt sikkert vil få dit hjerte til at springe! Mange af områderne er patruljerede, og guider er let tilgængelige, så du kan få en sikker, men adrenalindrevet off-piste oplevelse.

Hjemmeside: Andermatt.ch 
Instagram: @Ferienregion_andermatt

Morgins, Schweiz

Morgins

Morgins i den schweiziske del af Port du Soleil er en episk ski-destination, og dem som står for Free Ride World Tour kvalifikationerne er enige! Morgins får masser af sne, så du kan nyde frisk pudder her mere ofte end i mange andre skisportssteder. På grund af skiområdets interessante beliggenhed ved foden af Dents du Midi, vil du blive mødt af en utrolig udsigt over søer og skove, hvilket skaber en uforglemmelig backcountry oplevelse, og forhåbentlig vil distraherer dig fra den uundgåelige bestigning med dine skind på - så husk dit kamera!

Hjemmeside: regiondentsdumidi.ch 
Instagram: @regiondentsdumidi

Silvaplana Corvatsch, Schweiz

Corvatsch

Silvaplana (1815m) og skisportsstedet Corvatsch (op til 3303m) ligger i Engadin i Schweiz. Engadin er en berømt dal i de sydlige alper med en lang skitradition og St. Moritz som "hovedby". Du vil finde en bred vifte af terræn, som du kan sætte dine spændingssøgende tænder i, med klippespring, stejle couloirs og brede snefelter, takket være til den høje højde og nordvendte beliggenhed.

Hjemmeside: Corvatsch.ch 
Instagram: Corvatsch_diolvelezza_legalb

Bruson, Schweiz

Bruson

Tænk på Bruson som Verbiers yngre, sødere søster, som ligger i skoven på den anden side af bakken fra Verbier. Kom væk fra folkemængderne og få en anderledes oplevelse - mens de andre sætter kursen mod de åbne områder i Le Mon Fortets, kan du i stedet lave dagens første spor i Bruson. Det er en favorit blandt både lokale freeriders og turister. Det egner sig godt for dem med egen bil, da nattelivet ikke har meget at byde på, men hvis du bor i en hytte med dine venner, er det så hyggeligt, som det kan blive!

Hjemmeside: verbier4vallees.ch
Instagram: @Verbier

Nendaz, Schweiz

Nendaz

Som en del af "De 4 Dale" skiområdet i Schweiz ville Nendaz ofte blive overskygget af Verbier. Skistedet bliver dog mere og mere populært blandt erfarne freeriders på grund af det mere udfordrende og interessante offpiste terræn. Nendaz er spektakulært med store imponerende bjerge, som danner rammer for en spændende oplevelse for freeride skiløbere, der kan kaste sig ud i det store, åbne bjergområde. Sørg for at føje dette billigere og mindre travle skisportssted til din "bucket-list" over off-piste skisportssteder.

Hjemmeside: Nendaz.ch
Instagram: @Nendazswitzerland

Warth-Schröcken, Østrig

Warth-Schröcken

Warth-Schröcken i Østrig er blevet udnævnt til det mest snerige skisportssted i alperne, og er blevet beskrevet som et "freeride Eldorado på Arlberg". En af årsagerne til dette, er de nordvendte skråninger, som holder sneen i god kvalitet i længere tid. Det er også udgangspunktet for Arlberg freeride safari, der går videre til Lech Zurs og St. Anton, og det er også hjemsted til Alberg Northface 3. For enhver freeride skiløber, er dette et episk eventyr, som vil give dig minder for livet.

Hjemmeside: Warth-schroecken.com
Instagram: @warthschroecken

Hochkönig, Østrig

Hochkönig

Hockönig i de østrigske alper minder på nogle punkter om mange af de populære skisportssteder i Østrig, der både er livlige og traditionsrige. Men Hockönig skiller sig ud på grund at det vanskelige terræn, og tiltrækker derfor primært avancerede og erfarne skiløbere og snowboardere. Det meste af det tilgængelige offpiste terræn går gennem træer og skove som en del af Maria Alm. Du får virkelig fornemmelsen af at være ude i den vilde natur, mens du laver friske spor gennem de sneklædte træer. For de fleste freeriders er det en velkommen forandring til de sædvanlige åbne, golde bjerge.

Hjemmeside: hochkoenig.at
Instagram: @hochkoenig

Sportgastein, Østrig

Bad Gastein

Sportgastein har lagt et stort fokus på dem, som gerne vil køre offpiste. De opfordrer alle til at udforske terrænet på sikker vis med guider, og der er også daglige opdateringer på forholdene til rådighed ved bunden af hovedliften - Vi er vilde med denne tilgang! Fra Sportgastein kan du få adgang til backcountry i 2700 meters højde, og udforske de brede og åbne bjergsider. Bjergene omkring Gastein-dalen er et syn du næppe vil glemme med deres utroligt høje og imponerende tinder. Medbring dit kamera (naturligvis) og måske en bil, hvis du kan, for så vil det være nemmere, at tilgå alle bjergområderne i Gastein.

Hjemmeside: skigastein.com
Facebook: facebook.com/gasteinerbergbahnen

Serfaus, Østrig

Serfaus

Serfaus i de østrigske alper følger mottoet "feel free", og deres freeride-ruter afspejler dette. Med adgang over 10 forskellige freeride-ruter vil du være sikker på at føle dig meget fri! Hvis du vil udfordres, kan du prøve ruter som f.eks. lår-dræberen 'Schleifplattenroute', denne freeride-rute har nogle steder en hældningsvinkel på hele 78%. Eller alternativt kan du tage den naturskønne rute gennem fyrreskoven. Uanset hvilken af de ruterne, du vælger til dit off-piste-eventyr, vil du med garanti aldrig have et kedeligt øjeblik.


Hjemmeside: Serfaus-fiss-ladis.at/en
Instagram: @serfausfissladis

Baqueira-Beret, Spanien

Baqueira

Hvis du er en erfaren freerider, som gennem årene har besøgt mange af bedste offpiste steder i Alperne, leder du nok efter et anderledes område, hvor du kan prøve dine kræfter. Vi foreslår, at du tager til de mindre kendte bjerge i Pyrenæerne i Spanien, som byder på endnu et freeride-hotspot, uden nogen reduktion i kvaliteten af sneen eller off-piste mulighederne. Baqueira området er et populært sted på grund af Aneto-bjerget, som er det højeste bjerg på den spanske halvø. Hvis du drager hertil, vil du blive mødt af et spektakulært landskab, der kan konkurrere med Alperne. Hav det sjovt med at udforske de hemmelige steder i Val d'Aran, og skab din egen historie i regionen.

Hjemmeside: Baqueira.es
Instagram: @Baqueira_beret

Hochfelln, Tyskland

Hochfelln

Når du tænker på skiløb i Tyskland, tænker du sandsynligvis på små lokale skisportssteder med begrænset snedybde og skiløb, men Hochfelln skiområdet i Bergen vil helt sikkert ændre enhver forforståelse for tysk skiløb. Freeride World Tour var et skridt foran her, og var hurtige til at udpege det som et af deres top destinationer for freeride konkurrencer. Når du kommer dertil, skal du sørge for at bede de lokale om insider-tips, for hvem er bedre vidende om de bedste offpiste områder end dem, der har stået på ski i disse bjerge hele deres liv?

Hjemmeside: hochfelln-seibahnen.de
Facebook: Facebook.com/pg/hochfellnseibahn

Jasna, Slovakiet

Jasna

Jasna i Slovakiet siges at være "et af de bedste freeride-steder i Centraleuropa". Skisportsstedets to bjergkæder er nu blevet forbundet, hvilket har åbnet for en helt ny verden af offpiste-muligheder. Nordsiden er stejlere og har et mere udfordrende terræn, så det tiltrækker de avanceret og erfarne freeriders, mens sydsiden byder på vidt åbne pudder-felter, der vækker interesse hos dem, der ønsker at udvikle deres off-piste færdigheder. Jasna har dannet rammer for Freeride World Tour kvalifikationerne, og er vært for den internationale konkurrence CGC Jasna Adrenalin FWQ.

Hjemmeside: Jasna.sk
Instagram: @Jasna_nizke_tatr

Røldal, Norge

Roldal

Nordmændene har altid været kendt for at dominere på freeride ruterne, når de besøger Alperne, og deres overlegne evner gør mange af os til skamme. Men med et freeride-paradis som Røldal i deres hjemland, er det ikke så underligt, at de ikke er faset af Alperne. Røldal er næsten uberørt af turister, og stedet kan derfor kun være betragtet som "travlt" i weekenderne, når de lokale flokkes dertil. I modsætning til i Alperne, kan du her lave de første spor i sneen dag efter dag, især når man tager i betragtning at 99% af dette skisportssted er off-piste områder. Hvis du kan lide old-school vibes og basale faciliteter, der hører til et lokalt skisportssted som dette, vil du blive mere end belønnet ved at have praktisk talt hele fjeldet for dig selv - det er som en drøm!


Hjemmeside: Roldal.com
Instagram: @roldal

Siglufjörður, Island

Siglufjördur

Island er berømt for sine arktiske forhold, hovedstaden Reykjavik og nordlyset, men overraskende nok er skiløb og freeride ikke grunden til, at folk primært flokkes til dette fascinerende land. Som offpiste skiløber, er det altid vigtigt at være på forkant for at undgå folkemængderne og finde nye skiområder. Hvis du er typen, der er frisk på en ny, anderledes skitur, så prøv Skarðsdalur i det nordøstlige Island, og bliv fascineret af det unikke terræn og den lokale kultur.

Hjemmeside: Skardsdalur.is

Trysil, Norge

Trysil

Hvis du kender til skiløb i Norge, så har du sikkert allerede hørt om Trysil, som er landets største skisportssted. Hvad der måske er mindre kendt, er at Trysil også kan prale af, at være omgivet af uspoleret natur og har opnået sin bæredygtige turisme-certificering. Som backcountry skiløber inviteres du til at få det mest mulige ud af denne uspolerede oase på en miljømæssig og bæredygtig måde. Det er ingen hemmelighed, at der er koldt i Norge i vintermånederne, men ved at tage på backcountry eventyr, kan du nyde den naturlige skønhed af de vilde områder på den allerbedste måde.

Hjemmeside: Trysil.com
Instagram: @trysilcom

Riksgränsen, Sverige

Riksgränsen

Ved at besøge Riksgränsen i Sverige har du mulighed for at opleve livet nord for polarcirklen. Skisæsonen har en usædvanlig sen start i februar (da det er for koldt og mørkt tidligere på sæsonen), men den slutter så først i juni - og fra maj måned og frem har lifterne sent åbent med midnatssolen. Mængden af sne i Riksgränsen har været så stor i de seneste år, at beboerne i nogle tilfælde har været nødt til at flytte ud. Men for dem, som søger uendelige mængder af sne og spænding, er det et paradis. De, der kender området, vil drage til Uffes Vag og Rimfors. For at citere deres hjemmeside står der, at der er 29 pister, 6 lifter og "masser af" off-piste - Det er enkelt men effektivt, og vi er solgt!

Hjemmeside: Riksgransen.se
Instagram: @Riksgransen.se

Afrunding

afrunding

Vi håber du har nydt at læse denne liste over hemmelige off-piste områder. Vi ser frem til at planlægge nogle fantastiske ture til disse hemmelige destinationer, og det håber vi bestemt også, at du er. Du kan lære områderne lidt bedre at kende, ved at klikke på linksene, og vær ikke bleg for at sende os dine billeder fra dine egne eventyr.

Måske har du et yndlings offpiste skisted, som vi mangler på listen? Sig endelig til!

Læs mere: