UdstyrsguideRejseTips
Sprog

Lær at hoppe med ski

Mange er enige om, at en af de bedste oplevelser på ski, er at lave hop og have fornemmelsen af at flyve i luften. Men at hoppe på ski kan være skræmmende i starten, og det kan være ret svært at komme i gang, hvis du ikke ved, hvor du skal begynde. Men det er derfor du læse dette, ikke? For gribe frygten an, og komme i gang med at hoppe på ski!

Laer at Hoppe med Ski

Det er tid til at have det sjovt og lære at hoppe med ski! Måske fylder dette dig med en blanding af spænding og frygt, og bare rolig, sådan føles det for alle i starten, når de først lærer at lave tricks på ski. Faktisk er det en følelse, som aldrig helt går væk, men med tiden vil du opleve at denne følelse er super vanedannende og at det giver en fantastisk følelse at presse sine grænser på denne måde og udføre fede tricks på ski.

Er du klar på lære hvordan du laver hop på ski? Så lad os komme i gang!

skiing frontflip

Når ja, og hvis du mangler nyt skiudstyr inden du tager afsted på din næste skitur, så tjek vores udvalg af ski jakker og skibukser ud, så du kan tage pisten med storm!

Hvorfor du skal træne teknikken

Hvis du rammer et hop eller en kicker med nok fart på, vil du komme i luften uden noget teknik overhovedet. Men med bare en lille smule teknik og timing, vil du få meget mere tid i luften og en hel del mere kontrol over hoppet, så det er helt klart indsatsen værd.

Så hvis du er villig til at bruge lidt tid på at træne, inden du laver hop på ski, vil du opleve, at du laver hurtigere fremgang, kan hoppe højere og have mere kontrol over oplevelsen. 

Så lad os nu komme i gang og fortælle, hvordan du lærer at hoppe med ski!

skiing technique

Det hele starter med et såkaldt “pop”. Det er den teknik, du skal lære først, som vil give dig mulighed for at håndtere spring i alle størrelser, og senere lave alle de grabs og tricks, du kan forestille dig.

Et pop svarer stort set til et normalt spring, du laver når du står stille og hopper. Men da vi har ski og skistøvler på, og suser med fart på mod en kicker, kræver det lidt øvelse at bruge denne teknik rigtigt.

Sådan laver du et pop i et hop

Når du kommer til kickeren, skal du bøje dine knæ lidt, men sørg for, at du ikke læner dig for meget bagud. Dette kan nemlig give dig den forkerte balance, så risikerer at tilte baglæns i luften, hvilket kan resultere i en dårlig landing. Det hele handler om timing.

Når dine tæer forlader kickeren, skal dine ben være fuldt udstrakte. Dette vil ikke kun give dig mere højde, men også sikre at du læner dig en smule fremad, og derved gør din landing meget nemmere.

Øv dine pop, inden du prøver et hop

Nu hvor du ved hvad et pop er, kan du øve det inden du overhovedet nærmer dig hoppene.

Start med at finde et fladt område, hvor du kan øve et pop med dine ski og skistøvler på, mens du står stille. 

Start i en stående stilling. Bøj dine knæ lidt, og hold dine arme lidt foran din krop. 

Lav så et spring fra den bøjede position, med så meget kraft som muligt, indtil dine ben er helt udstrakte. Spænd ballerne og lad drivkraften løfte dig fra jorden.

How to pop in a jump on skis

Nu hvor du kan lave hop på dine ski, når du står stille, er det tid til at øve timingen af at hop, inden vi prøver kickeren. Vær tålmodig, det varer ikke længe nu, inden vi kan lave rigtige hop på kickers! 

Som det blev nævnt tidligere, skal dine ben være fuldt udstrakte i det sekund dine tæer forlader kickeren. Og husk, at vi her snakker om dine tæer, ikke forenden af dine ski.

For at øve dette, skal du finde en bakke med en let hældning, hvor du kan tegne en streg i sneen. Kør ned ad pisten, og lav samme teknik, som du øvede i en stillestående position, men nu med lidt fart på.

Præcis når dine tæer krydser linjen, du har tegnet i sneen, skal dine ben være helt udstrakte, så du forlader jorden. Derfor skal du bøje dine knæ inden du når stregen, så du har tid til at lave et pop med den perfekte timing.

Det kan tage et par forsøg at lave timingen korrekt, og det tager en hel del øvelse at gøre det perfekt. Sørg for at du øver det nok gange, så du kan time dit poop godt hver eneste gang, inden du prøver en kicker.

Video vejledning kan være hjælpsomt! 

I denne video fra stompittutorials.com kan du følge teknikken fra at øve pop uden ski, til at lave større hop. Mange af de skridt, som er nævnt i denne artikel, er også vist i videoen.

Sørg for at, du har dine arme foran dig hele tiden. Og husk, at dine ski skal forlade jorden helt - ikke noget med at trække bagenden af skiene på sneen, som ellers er ret almindeligt i starten.

Hvis bagenden af dine ski trækker på sneen, kan du løse dette ved at tilføje mere kraft til dit pop, og sørg for at dine ben er fuldt udstrakte, når du hopper. 

Nu hvor du kan time dit hop, og lave et pop, så du kommer helt op i luften, er det tid til at øve dig på nogle små kickers.

Lær at springe over små kickers og lave sidehop

Sidehop er en rigtig god måde at komme i gang på. De er ofte ret små og nemme at lave hop fra, og du kan finde mange af dem i nærmest alle skisportssteder.

Du kan også kaste dig direkte ud i at bruge kickers, hvis der er små kickers og hop i parken, hvor du er.

Nu er det tid til at træne! Lav en masse sidehop og brug små kickers, og sørg for at du kan time dit pop ved hvert eneste hop.

jumping small kickers and side hits

Når du lander, skal du læne dig en smule fremad, så hele længden af dine ski rammer sneen på samme tid. Du skal ikke lande på hverken forenden eller bagenden af skiene.

Hvis dette sker, øv timingen af dine hop noget mere, og sørg for at dine ben er fuldt udstrakte, når du forlader kickeren. 

Og hvis du ikke når landingen, så prøv med lidt mere fart på.

Tid til at prøve større hop

Når du har øvet dig på en masse små kickers og sidehop, og du når til et punkt, hvor du føler dig meget sikker og kan time dem godt ved hvert eneste forsøg, er det tid til at lave nogle større hop! Whoop whoop!  

Det kan føles skræmmende i starten at hoppe på store kickers, men landingen er faktisk ofte mere behagelig end ved små hop. Så undgå at tøve og undgå at køre for langsomt.

Nu skal du bare gøre præcist det samme, som du har øvet dig på ved de små hop, men i luften kan du også bøje dig lidt.

Dette vil give dig bedre balance i luften, og hvis du øver dette fra starten af, vil du være bedre stillet, når du vil lave tricks og grabs senere i din skikarriere.

hitting bigger jumps on skis

Sådan tilføjer du grabs til dine hop

Når du føler dig tilpas med at lave normale hop, er det tid til at tilføje nogle grabs for et mere blæret og smooth look.

Mute Grab er et nemt trick, du kan lave for at gøre dine hop mere stilfulde! 

Øv dette trick på mellemstore hop, så du har lidt tid i luften at arbejde med. 

Efter du har lavet et pop, løft din venstre ski højt, og ræk din højre hånd ned for at gribe ydersiden af din venstre ski. Du skal tag fat lige foran bindingerne, og slippe igen inden det er tid til at lande.

For at øve dette grab, skal du gøre det uden skistave. Når du bliver mere sikker i teknikken, kan du begynde at gøre det med skistave også.

how to do a mute grab on skis

Når du er nået til det punkt, hvor du kan lave grabs i luften i dine hop, godt gået! Tillykke! Du har lige taget de første skridt i din spændende freestyle ski karriere. Sick!

Afrunding

Jeg håber at denne guide har været brugbar og at du nu føler dig mere frisk på at prøve at lave hop og spring med ski på fødderne. Tro mig, hvis du kan komme igennem de første par frygtindgydende spring, vil du hurtigt opleve hvor fantastisk det føles at suse igennem luften, og du vil uden tvivl blive ivrig for at lære mere.

Husk at have det sjovt, og vi ses på pisterne!

Læs mere: